Skrevet d. 12. maj 2002, 01:55 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 1 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 1

Drømme

Avatar af TriCket
Drømme er en dejlig ting,
For man kan komme vidt omkring.

Rejser ad en drømmesti
Kommer nok også forbi
En prinsesse i et slot
Og en drage, der er så flot
En prins med trukket sværd,
Men pas på og lad nu vær´
Med at fanges i en ring
Der er fyldt med grumme ting.

Folk, som græder, skrig og råb
Steder uden fred og håb
Monstre der vil æde mig
Eller måske æde dig!

Alle dem du kender her
Er måske formet af ler.
Træer synger, roser taler
Mens din far står og maler.

Verden den er lyseblå
Og går med grønne støvler på.
Heksen danser i ring
Her er fyldt med sære ting.

Dejlige - Uhyggelige
Det er ikke til at sige
Hvad der sker i drømmeland
Møder du en stribet and?
Næsvis kronhjort med paryk
Eller en leopard med kryk?
Måske en trold er i gang
Med at lære musen sang.

Håber at du ligger blødt
Luk dit øje - Drøm nu sødt!