15 okt 08 dag 2
Endelig faldt jeg i søvn.
Time efter time har jeg grædt, og ligemeget hjalp det.
Sorgen er væk for en kort stund, og billedet af os dukker frem
i mine drømme.
Vi to. Dig og mig.
Glade gående med hver sin hånd i den andens.
Fyldt op af lykke og varme tanker.
Sorgen der forsvinder når du siger du vil ha mig igen,
glæden der vender tilbage for fuld styrke! alt min kraft som var væk
genfundet med kun tre ord..
Jeg er din.
Smerten da jeg vågner!
Det er ikke forbi!
kun dag to og jeg hader mit liv mere end nogensinde.
Alt hvad jeg kæmpede for at bygge op gennem alle disse år.
Alt hvad jeg byggede op siden sidste gang mit hjerte blev revet ud.
Fem år..
Fem år siden jeg for første gang lod mit hjerte gå til en anden.
Fire år som det tog og glemme hende.
Skal det nu begynde forfra igen? Fire lange år?
Hvordan kan det lade sig gøre og elske så meget, at ens verden bryder sammen om en.
Alt hvad der er bygget op, nedbrudt med et enkelt ord.
Farvel.
Hvem skal jeg få hjælp fra?
Hvor er der nogen som føler som mig?
Hvorfor kan jeg ikke blive elsket?
Hvorfor må jeg ikke elske?
Hvad er der og leve for!
Et håb.
Et lillebitte håb.
Håbet om hun en dag vil sige de kun tre ord.
Jeg er din.
Skrevet d.
15. oktober 2008, 21:28
×
0
×
0
×
0