R.I.P

jeg føler mig svigtet, føler mig til grin at jeg stadig er her mens du sidder og kigger ned på mig. Hvad var det sket hvis jeg havde ringet til dig? Hvis du virkelig havde fortalt mig sandheden, var jeg kommet over til dig med det samme, og det ved du. Du var/er en stor del af mit liv, du gav mit hjerte og sjæl varme. Du kunne altid bringe et smil på læben, selv på de værste dage. Jeg har mistet den person der har gjort mig til den jeg er i dag. Tanken, tanken piner mig så inderligt, skal jeg virkeligt aldrig opleve dit smil, din varme, din omsorgshed igen? Jeg føler mig alene som jeg aldrig har gjort før. Jeg savner at du bare ringer eller skirver til mig, bare for at høre hvordan det går. Når du fortæller mig, at du elsker mig så inderligt og det altid skal være os to. Det hele var bare en stor løgn. Hvis jeg virkelig betød så meget for dig, havde du ringet til mig meget før. Det er stadig ikke gået op for mig at du er væk, væk for altid. I mit hoved er der ikke noget der hedder for altid mere, intet var evigt. Ligemeget hvor lykkelig man er! Jeg vil ikke lade mig selv tro på at du er væk, for mig selv til at tro at det ikke er sandt. Jeg føler mig svag på en hel ny måde, en jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve.
jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre uden dig i mit liv? Jeg er fuldstændig tom inden i, mine tanker kræser hele tiden omkring dig. Jeg ringer til din mobil flere gange om dagen, bare for at høre din stemme, og hver gang håber jeg på at du tager den. Det er ikke gået op for mig endnu hvad der er sket, jeg forstår dig ikke. Men jeg håber du kigger ned fra himlen og ser hvor mange der er blevet såret. Fik ingen chance til at sige farvel. Du er en hel speciel dreng som kan få Alle til at smile. Jeg vil aldrig glemme det venskab vi havde, de ting vi har lavet sammen, alle vores gode minder. Du er min skytsengel, sagde du til mig, det glemmer jeg aldrig. Jeg håber at du kan se hvor meget det piner mig at du ikke er her mere, den smerte jeg har i mit hjerte vil aldrig blive hel igen uden dig. Hvis jeg bare havde haft en sidste chance til snakke med dig, fortælle hvor meget du betyder for min hverdag, mit liv,min skæbne. At dø som 19 har ingen fortjent, heller ikke dig, du havde hele livet foran dig. Men nogle ting kan ikke ændres, og ingen kan nogensinde tage dig ud fra mit hjerte.
Hvis bare jeg havde fået et sidste ord, men nej. Tingene går aldrig som man gerne vil have det. Et lys slukkes, men bare alt for tidligt, der kommer aldrig nogen bedre dreng end dig. Hvis jeg nogensinde kunne få den følelse af dig ved min side igen, jeg ville gøre alt for at mærke dig, sige de sidste ting inden vi ville sige fravel igen. Hver en dag er en kamp, en kamp for ikke at bryde mere sammen. Et liv, er intet værd uden dig! Du var min fortid og fremtid.