Splittet i to

I aften må jeg give slip på dig, du må væk, ud af min krop, ud af mine tanker, ud af mit hoved. Du må gå din egen vej, du skal bare væk fra mig. Jeg siger det altid, men du ved og jeg ved at jeg ikke kan undvære dig selvom jeg vil. Jeg troede jeg elskede dig, men min kærlighed er blevet til had. På kort tid er alting blevet forandret, jeg elsker dig og hader dig på samme tid, jeg hader dig ligeså meget som jeg elsker dig.

Men jeg kan ikke give slip på dig. Du har knust mit hjerte så mange gange at jeg er holdt op med at tælle. Du brænder mig hele tiden af uendelig mange gange har du gjort det, uden noget opkald, uden en undskyldning, jeg kan bare vente og vente på dig, håbe på at du snart vil komme, men du kom aldrig og stadig nu kommer du aldrig når vi har en aftale. Du lyver hele tiden for mig. Du er mig hele tiden utro. Du er aldrig ærlig overfor mig.

Og alligevel er der noget i dit blik, i dine øjne der rammer mig lige i hjertet hver gang du ser på mig. Jeg tror nu på at kærlighed gør blind. Du har gjort mig blind og jeg vil ikke vide hvad der er rigtigt og forkert fordi mit hoved siger at det er forkert at være sammen med dig men mit hjerte vil ikke lytte. Så hvad kan jeg gøre når jeg er splittet mellem hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Skal jeg lytte til fornuft eller skal jeg følge mit hjerte. Skal jeg lytte til mit hjerte eller mit hoved?

Hvad skal jeg gøre når jeg er splittet i to, og jeg ikke kan finde sindsro. Når jeg har lyst til at være sammen med dig, men jeg ved at du sårer mig.

Når jeg vil ha din kærlighed og glemme ensomhed. Desværre for mig, er din kærlighed det samme som ensomhed. Fordi du altid glemmer mig. Du brænder mig af. Du går din vej uden at sige hvor du skal hen. Du svare aldrig på mine opkald. Du skriver aldrig tilbage på mine beskeder. Du er altid i byen og efterlader mig alene. Du har lukket af i dit hjerte og sind, og lige meget hvad jeg gør kan jeg ikke komme ind til dig.

Før vi blev kærester havde du allerede forladt mig, jeg har ikke en chance, når dit hjerte er lukket overfor alt kærlighed. Du føler ingen kærlighed selvom jeg giver og giver alt jeg har, når dit hjerte er lukket kommer kærligheden ikke ind. Dit hjerte blev knust for lang tid siden, og det går nu ud over mig. For lige meget hvor meget jeg prøver, vil jeg aldrig kunne nå ind til dit hjerte. Jeg vil aldrig kunne få din kærlighed, for du føler kun smerte.

Så længe dit hjerte er knust, vil mit hjerte også være kunst.
Så jeg er splittet i to, fordi jeg ikke kan få den jeg virkelig elsker, jeg kan ikke få den jeg ved jeg fortjener. Så jeg vil altid være splittet i to så længe jeg lever. Jeg må lære at leve uden kærligheden og lære at leve med ensomheden. Sådan er det når dit sind og dit hjerte er splittet i to.