Der var flammer i dit blik, men også en stilhed, som jeg ikke kunne forstå.
Du var altid gal på mig, så fik aldrig set dig. Det eneste jeg så var den du ikke var.
Hvordan var du? Var det mig der forandrede dig til noget du ikke ville være?
Var det mig der gjorde alt galt, svaret vil jeg aldrig finde i dig eller mig.
Nu da du er væk, plager det mig hver eneste dag, at jeg vil have de få timer tilbage, som vi havde.
Vil ikke være så såret, at jeg ikke kan gå en dag uden at tænke på dig.
Du forandret mig til et lille sårbart hamster der kun kan side i en krog og være bange for verden.
Hvis bare jeg kunne åbne mig igen, ville jeg måske kunne få en jeg kunne forstå og se.
En der elsker mig og jeg elsker.
Men nej, jeg er for bange og tør ikke, tænk hvis det skulle vise sig, at hun var som dig?
Skrevet d.
18. september 2008, 00:06
×
0
×
0
×
0