Når man sidder der -
Helt forundrende & stille
Og funderer over de erfaringer;
Dem som har fulgt én
Gennem hele livet
Næsten en livstid
Den som snart er passeret
- Da indser man
At selv den mindste blomst
Er et af livets mange
Fornødne vidundere
Man ser sit spejlbillede -
Det værdifulde glinsende hår
Det som er mig så kært
- Og hviler blikket længe nok
Da kan man afbilde dem;
Mine kære næste
Dem, som er en del af mig
Dem som jeg ser i mit spejl
Det som først nu
Efter al den tid
Er begyndt at danse
Bag glasset sidder jeg
Det som yndefuldt skinner
Overværer stilfærdigt horisonten
Funderer over livets tilværelse
- Den som burde give mening
Den som burde være gloriøs;
Efter al den tid
Hvor jeg har viet mit liv
Ikkun til kærligheden
Men også til hver en dag
- Den eksisterende blomst
Skrevet d.
26. august 2008, 11:41
×
0
×
0
×
0