C & K

C & K

Afsavn
Modig, er jeg
Tog følelsen og kastede den bort
Væk. Indtil nu.
Kommer den tilbage?
I en anden form. Virkelig, vedvarende men aldrig
Som timerne.
Hos dig. Dit nærvær.

Elskende i hemmeligheder
Skabte skrøbelige og sårbare veje.
Men hvilken vej nu?
Min fornuft valgte vejen, jeg havde
Overgivet mig til timerne.

Det var det tættest et menneske kan
Komme på, at opleve – du sagde det
”soulmates”.
Hvilken mening giver det nu, når
Jeg savner din duft, dine dybe øjne som
Gav mig trøst. I hvilket univers mødes vi igen?
Tankerne må være vores mødested, her vil
Jeg giver plads til, at du her kan tilbringe
Endeløse timer.

Du er i mig til min
Ånd forlader mit skjold.
Trøst. Jeg glæder mig til at se dig igen.
På den anden side, hvor vi uden hemmeligheder
Og sårbare veje, vil mødes igen
Ligge på den grønne eng, hvor solen skinner,
Fuglene synger, bjergene er vores dyne
Og søen vores spejl. Jeg kan mærke dig nu – igen.
Din varme – jeg smelter ind i dig, vi skilles aldrig igen
Nu behøver jeg ikke at sige farvel.
Tak dejlige K. Du er min nu – for første gang.
Jeg elsker dig.
C.