Kometer svever på Himlen i natt
stjærner di blinker så matt,
som søvnige tanker
Vi sover i våres senge
Å drømmer , elsker. tenker
på det som har væred. af sorg,smærte, glædje
Hvad ær våre drømme de ønsker
vi måske gemme, glemme for de ikke såere
som vi har bliven såred.
vi kan og inne i våre tanker o give en
ønske om en svevende stjerne
af godhed å give den vi ønsker , vil elske.
Tanken den svever afsted mellem
stjerne planeter å melke vej.
Til solen vi ønsker sveve for finde varme
men endog bange for brænde barn vi ær
vi ønsker ikke såre bare finde den kjærlighed
med håp om trohed,ærlighed.
ingen der brænder våre hjerte
og laver smærte.
Tanker om smil å tårer giver et håb
om den sande fred fulle
trofaste kjærlighed
Vi brænde børn der ær så bange for ild
af ekte kjærlighed,så bange for blive bredaget
og sveked i gjenn.
vi ønker så indelig få en annen varme
fra den ærlige , løynfrie, sanne kjærlighed
som ikke bredrager en trofast ærlig sjæl.
vi levede i fare af at blive en del af månens kalde
isfulde inget liv.men bare eksistere
så død i kropp og sjel.
af å blive lured udnytted på følelser, av andres lek med vår
fattige ærlige tanker om riktig sand kærlighed.
Kathja
Skrevet d.
18. maj 2008, 20:00
×
1
×
0
×
1