I min vinduskam

Sidder helt alene, Det er nat, det har været en forbandelig dårlig dag, kan ik sove igen, det har jeg ik kunnet i lang tid, det er fordi det gør så forbandet ondt indeni en hele tiden, jeg er træt af et grade, træt af at leve i det hele taget, træt af alt.

Sidder i min vinduskam, sidder der bar kigger tomt ud af runden mens mine tanker stadig kreser rundt i mit hoved, jeg er helt alene ingen kan se mig, jeg kommer til at grine ved tanken om mig liv, hvor forfærdeligt det er, hvor meget jeg gerne vil væk, i ved bar sådan forsvinde helt, foraltid

Jeg har taget mange piller, gad vide om det var nok til at få smerten til at forsvinde, jeg har ik spist, hvorfor skulle jeg os det? det er noget lort at man skal spise, jeg har fået bank igen idag i skolen, self. var jeg alene om det, det er jo altid sådan, det er mig der får tæsk.

Jeg sidder med et lille skarpt baberblad i hånden, hvor er det dog dejligt skarpt, der sidder og falder tåre ned af mine kinder, tænken ved alt får mig til at grade, men det bliver der lavet om på.

Skærer ved mine pulsåre, håber på at jeg rammer forkert, for ingen vil se det før om morgen, og der er det allerede forsent, det er ik engang ondt når jeg presser barberbladet ned mod min bare hud.

Til sidst holder jeg op med at grade, det er dejligt at se alt mit blod strømme ud, tænk at få så mange følelser ud på en gang med bar lidt snitteri, det er sku dejligt, men jeg havde ik heldet med mig, jeg ramte ved siden af.