Skrevet d. 29. april 2008, 20:50 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

Kære skat

Kan du huske dengang vi var små, inden jeg blev forelsket i dig og du i mig? Dengang hvor vi legede sammen hver dag? Det håber jeg du kan, for det betød rigtig meget for mig. Den tid kunne man uden problemer lege med dreng. Det er ikke ligesom i dag. For i dag bliver vi kaldt kærester hvis man leger sammen med det andet køn. Vores lege var ikke at lege med dukker, for det var du slet ikke til nej, vi skulle ud og bygge huler i halmen. Jeg kun huske engang vi ville sove derude, men det ville jeg ikke for det begynde at tordne og jeg var vildt bange for torden vejr dengang. Men du var sej og sagde: ”Lærke der er ikke noget at være bange for”, men jeg blev ved med at være bange, og vi sov indenfor i stedet. Alt det vi lavede sammen dengang var så ubeskrivelig. Jeg savner det utrolig meget. Vi blandede blod, og vi lovede hinanden at vi altid skulle være sammen, vi skulle altid være venner. Men alt er så forandret siden du flyttede. Der er ingen som snakker om dig mere. Jeg er blevet så utrolig trist siden dengang i 5.klasse, hvor du bare tog dine ting og flyttede. Inden du rejse i 5. klasse var jeg total væk i dig, når vi sad i klassen, sad jeg altid og kiggede dig i nakken. Har jeg nogen sinde fortalt dig, at du har en kanon smuk nakke? Jeg kan huske først gang vi kyssede, det var lige inden du flyttede, vi sad inde på mit værelse i min seng, og så kyssede du mig bare uden videre. Jeg nåde slet ikke at kysse igen. Jeg tænker tit på, hvad vi lavede hvis du var hos mig lige nu. Det går ikke en dag uden jeg tænker på dig. Inden på mit værelse, på min hylde står der et billede af dig og mig sammen. Jeg kan sidde flere timer og kigge på det billede. Dengang du fortalte mig at du skulle flytte, først troede jeg du lavede sjov med mig, men det var sandt. I flere dage var jeg helt væk i gråd, jeg græd og græd. Min mor sagde til mig:” Lærke vær nu ikke så ked, vi skal nok besøge ham så tit vi kan”. Men det hjalp ikke, slet ikke. For jeg viste godt min mor talte sandt, med at vi nok skulle besøge ham. Men det er jo slet ikke det samme, for jeg var jo altid sammen med dig, og så var du bare væk? Helt væk. Jeg havde det som om jeg havde mistet livet, mistet det mest værdifulde jeg havde. Og jeg viste, at jeg aldrig kunne få det tilbage. Jeg havde det virkelig dårligt efter du flyttede. Du var tusinde millioner kilometer væk. Jeg tænkte tit på om du ville glemme alt om mig og finde en anden pige. En pige som var meget smukkere, meget kønnere, meget sødere end mig. Da der var gået flere måneder, hvor jeg ikke havde set dig, sagde jeg til min mor ”Mor kan vi ikke godt tage hen og besøge dig?” Men mor sagde bare, at det kunne vente til vi fik fri fra skolen, men jeg kunne jo ikke vente. Da jeg begynde at græde og løb min vej, forstod min mor nok bedre hvor meget du betød for mig, for efter et stykke tid sagde hun, at vi havde brug for noget ferie, og så kunne vi jo ligeså godt besøg dig. Jeg var virkelig lykkelig, overlykkelig. Men da jeg så dig gik alt bare sort, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne knap nok sig hej. Du giv mig et kys på kinden, men jeg skubbede dig bare væk, og i dag fortryder jeg helt vildt jeg gjorde det. Og jeg har ikke set dig siden. Det er nu 2 år siden, jeg har ikke set dig i 2 år! Jeg har hverken hørt eller set noget til dig. Jeg ikke engang dit mobil nummer, eller msn, men jeg ved hvor du bor. Det er derfor jeg skriver det her brev, for jeg har tænkt på dig hver dag i 2 år, det er utrolig lang tid. Jeg kan ligge i min seng i flere timer, bare for at tænke på dig. Du har sikkert fundet dig en ny kæreste, og har glemt alt om mig. Men jeg kan bare slet ikke glemme dig. også selvom jeg har prøvet det en masse gange, kan jeg bare ikke. Inden du tog af sted, nåede jeg slet ikke at fortælle dig hvor højt jeg elsker dig, for det gik så hurtigt, og inden jeg nåede at se mig om var du væk. Men du sidder i mit hjerte og min hjerne hele tiden, og det vil du altid blive ved med. Men jeg savner dig, jeg savner dig helt vildt meget, har aldrig savnet en person så meget, som jeg savner dig. Du er mit liv. Jeg elsker dig!
- Din lille pige <3