Hun griber kniven.

Hun sidder på sit værelse og græder stille.
Hun ved ikke rigtigt hvad hun er ked af, men tårerne vælter bare ud.
Sådan er det næsten hver aften.
Hun græder og græder og når hun bliver meget ked af det, griber hun kniven.
Det bløder, men hun er ligeglad.
Ingen lægger mærke til hvor skidt hun har det og hvor knust hun er.
Hun får ingen hjælp.
Hun leder konstant efter en der kan hjælpe hende.
Hun knytter sig meget tæt til sine venner, men de ser heller ingenting.
så møder hun en fyr, og for første gang i meget lang tid føler hun at hun noget at leve for.
Men fyren forvirer hende.
Hun kan ikke finde ud af hvad han vil, så hun griber kniven igen.
Hun er meget forlesket i ham og føler sig stort set kun trug hos ham og hendes bedste veninde.
Hun ved ikke hvad hun skal gøre men hun håber at der snart er nogen der lægger mærke til hvor skidt hun enlig har det.