Far. Jeg husker dengang du forlod os.
I al den tid jeg kan huske, har du ikke boet hos os.
Du bor sammen med din nye kone og du er lykkelig, men jeg savner en far.
En rigtig far.
Det største ønske jeg nogensinde har haft, var at have en rigtig familie.
Dig, mor, søster og mig.
At vi alle sammen kunne bo sammen og have det godt sammen, at vi kunne være en familie, men sådan er det ikke.
Jeg føler mig ikke som en del af din nye familie.
Jeg føler mig slet ikke som din datter.
Du har aldrig været en far for mig.
For mig er du bare en bekendt, en som var en del af mit liv dengang jeg var så lille, at jeg ikke kan huske, at du overhovedet har været der.
Der er et hul i mit liv, som aldrig er blevet fyldt ud, og det hul det bliver heller aldrig fyldt ud.
Mit ønske om en stor lykkelig familie, går aldrig i opfyldelse!
Skrevet d.
14. marts 2008, 19:00
×
0
×
0
×
0