Tomt blev der!

Tomt blev der!
Og ikke bare halvtomt eller andet halvt, NEJ det var helt- en hel tomhed.
Og når vi nu er ved det, så blev det selvfølgelig ikke bare tomt- det havde altid været tomt, men indtil nu havde fortrængningen holdt tomheden ude og erstattet den med en trygheds kulisse, der netop var stor nok til at dække det totalt tomme lærred. Men så pludselig var det, at det skete. Kulissen var blevet for lille, eller også var det tomme lærred blevet større – alt er jo relativt, og kulissen var nu ikke længere i stand til at dække over lærredet. I starten kunne man dog bare nøjes med at indsnævre sit synspunkt således, at man kun opfattede kulissen og derved undgik at se de mørke tomme yderpunkter i øjnene. Men i takt med, at kulissen blev mindre og mindre og tomheden mere og mere frembrusende blev det stadig vanskeligere at undgå de tomme yderpunkter. Og Hvad gjorde man så? - eller rettere sagt hvad gør du?