Du hader møder,
du hader højere magter,
du hader enhver der har et program,
alle dem du kommer i kontakt med,
ønsker dig kun død og ulykke,
jeg tillader mig at presentere dig,
du er sygdommen af afhængihed,
du er snedig overrumplende og magtfuld.
Du har slået millioner af mennesker ihjel,
og du er stolt af det,
du elsker at overraske,
du elsker at lade som om du en ven eller en elsker,
du har trøstet mange mennesker,
du er der når de er ensomme,
de tager fat i dig på det tidspunkt,
de ønsker at dø.
Du elskede at få ham til at lide,
du elskede at få ham til at græde,
men mest at alt holdte du af,
at gøre ham så følelsesløs,
at han hverken kunne græde eller føle smerte.
du var der altid for ham,
når tingene i hans liv gik godt,
så inviterede han dig indenfor,
og sagde at han ikke fortjente at have det godt,
og du var den eneste der gav ham ret,
sammen var i istand til,
at ødelægge alle de gode ting i hans liv.
folk tager dig ikke alvorlig,
de tager ting som slagtilfælde og sukkersyge alvorligt,
du er en hadet sygdom,
men du kommer ikke uden at være inviteret,
han valgte at du skulle være hos ham,
så mange vælger dig frem for fred og virkelighed.
Nu hader du hans program,
du hader hans møder,
du hader hans højere magter,
alle disse ting gør dig svag,
så nu er du nød til at ligge der helt stille,
du bliver ikke set,
du bliver ikke rørt,
men du er ved at vokse dig større end nogen sinde.
Du kan leve
når han kun eksisterer,
men når du kun eksisterer,
kan han leve,
du vil altid være der,
hvis han vil have fat i dig igen,
og hvis i mødes,
ønsker du ham kun død, ulykke og lidelse.
Skrevet d.
26. marts 2002, 18:54
×
0
×
0
×
0