Min skat, min søde søde prinsesse.
Det gør så ondt at se dig ked.
Det gør så ondt at se arene på din arm dag efter dag.
Det gør så ondt når du lukker mig ude.
Luk mig ind skat.
Kom nu.
Jeg kan ikke holde det ud.
Du siger at du er okay og det er hele er godt.
Men søde, hvad laver ridserne så på din arm?
Kom nu prinssese,
luk mig ind.
Jeg kan se du er ked.
Jeg vil ikke sige jeg forstår hvordan du har det.
Du har haft det hårdt det sidste halve år.
Kommet væk fra din familie. Lukket ude af dem der skulle være der.
Nu har du mistet din mor uden en chance for at fortælle hende at du elsker hende.
Jeg ved ikke hvordan du har det skat.
Men kom nu, luk mig ind.
Du skal nok komme igennem det hele så længe du også selv vil.
Skrevet d.
5. december 2007, 17:34
×
0
×
0
×
0