Min mening om ham

Jeg mødte dig på Fanø.
Der hyggede vi os.
Badede i badeland og spiste is.
Hoppede på trampolin flækkede negle.
Allerede der var jeg faldet for dig. Selvom du bor i Jylland og jeg på Sjælland, ville jeg ønske der kunne blive noget mellem os en dag.
Også selvom du er 15 og jeg kun 12.
Men jeg prøver på at tage det sure med det søde.
For Kærlighed er så ubeskrivelig.
Den kommer og går.
Men hvis nogen skal have min kærlighed, skal det
være dig, og ingen andre.
Men det er svært for mig, når du ikke vil have min kærlighed.
Det er som om, at dit hjerte er lukket med en million låse på.
Jeg har fået mange af dem åbnet.
Men det er som om, at den sidste lås aldrig kan komme op.
Og jeg tænker på, om du kun låser låsen for mig, eller for flere.
Men jeg ved, at min kærlighed til dig er så stor, så stor, så selvom du elsker en anden, kan jeg aldrig glemme dig.
Dig som har lært mig alt at digte, ikke at hade, ikke at elske og sidst, men ikke mindst, at man ikke skal bekymre sig så meget om andre.
Og du siger, at du er dig selv over for mig, men kan jeg stole på det, eller lyver du for mig?
Alle de tårer jeg har grædt over dig. Du siger, at jeg ikke skal græde over ham og hans dumme fejl, og at jeg bare skal tænke på det gode.
Men hvad er der af godt, når jeg ikke kan få din kærlighed?