Svæver

Jeg var bange for at satse og fejle
og tingene skulle blive forseglet
og resten af mit liv afspejle, min fortid og den rejse jeg har været på, for at nå, en sti som få, faktisk for lov at gå - men hvor jeg ikke gider være
er det fordi jeg ikke tror det er besværet værd og de sværd jeg bruger er rustne eller brugte?
Skulle jeg prøve med pennen i stedet, for det livet har smedet?
lad mig være
lad mig ikke være alene
lad mig nu for fanden bare være jeg vil bare sidde her og forsvinde alene
pladsen er snæver selvom jeg svæver i rummet mellem to universer jeg truer mig selv med mine egne næver og mærker den følelser som hersker i kroppen hele tiden..
man kan ikke løbe fra tiden for tiden er der hele tiden!

Vi har aftalt bare at være venner i stedet..

Jeg er stadig forelsket og jeg tror altid jeg vil være forelsket i dig..