Skrevet d.
15. oktober 2007, 03:32
×
0
×
0
×
0
Knust!
Du var den perfekte kærlighed. Du viste mig hvad kærlighed var. Du lærte mig at elske, men jeg blev ikke elsket tilbage af dig. Indtil du gav mig din såkaldte "kærlighed" var min verden kold, hvordan kunne du lege med mig på den måde? - Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv nu? Da du kom tilbage var min verden en anden, den var kold og fortvivlet! Se på mig, jeg sidder mutters alene og er kunst. Jeg er helt væk, og jeg har det hårdt med at komme videre gennem denne fase. Du knuste mig efter få dage. Dine billeder har jeg stadig. Jeg hader dig for at have efterladt mig. Du fyldte mig med løgne, og efterlod mig derefter i en skræmmende tilstand. Jeg er knust, knust knust! Se hvad du har gjort mod mig!