Hvorfor? Hvorfor?
Er det virkelig så svært at sige du elsker os, eller er stolte af os?
Fortælle os at du faktisk ikke er ligeglad med os?
At vi faktisk betyder noget for dig?
Det er mærkelig, jeg går stadig og venter på du siger noget til mig så jeg ved du holder af mig.
Hun siger at det kan jeg godt opgive.
Jeg ved hun har ret, men stadig håber jeg lidt på det.
Vi ved mor elsker os og virkelig holder af os.
Hun siger altid hun er så stolt af os, men når du ikke siger noget er det lidt ligemeget.
Du har aldrig sagt du er stolt af os.
Aldrig. Ikke en eneste gang.
Det eneste vi får afvide er hvor dumme vi er når vi laver et eller andet der ikke lige var så smart.
Vi ved faktisk ikke om du hader os eller hvad du gør.
Du fortæller os det jo ikke.
Vi håber stadig på at du en dag siger du elsker os og er stolte af os.
Vi ved det aldrig sker, men vi kan jo stadig håbe.
Skrevet d.
8. september 2007, 23:05
×
1
×
0
×
1