27/07/90 - 05/06/07
Nikolaj, forhelvede.
Det er en alt for ung alder du valgte at slutte livet på. Jeg ved hvor dårligt du havde det, men nu sidder vi allesammen tilbage og har det dårligt over du er væk. Det er så svært at forstå jeg ikke kommer til at se dig igen, fik ikke engang sagt ordentlig farvel til dig, for det kom bare som et chok, da jeg blev ringet op og fik at vide du var død.
Jeg kan ikke forstå det. Jeg savner dig så inderligt meget, ville gøre så meget for bare at have én dag mere med dig, så man kunne få sagt ordentlig farvel, men det kan jo ikke ske.
Som du altid sagde "dont worry be happy". Hver gang der er nogen og siger det til mig igen, kommer jeg til at tænke på dig, fordi du altid sagde det hvis der var noget galt osv. Det er så svært. Som du også sagde "we ride together, we die together".
Din begravelse var den flotteste begravelse nogensinde, en flot tale der blev holdt, alt sammen. Lige da jeg kom, kunne jeg ikke forstå det virkelig var dig jeg skulle til begravelse ved, og da jeg kom ind og så din kiste brød jeg bare sammen. Jeg kunne ikke stoppe igen, græd under hele begravelsen og ekstra meget, da de spillede Hallelujah.
Og da de bar din kiste ud. Jeg kunne virkelig ikke forstå det var dig der lå i den kiste og skulle til at sættes i jorden.
Nikolaj forhelvede. Jeg savner dig så meget. Hvorfor skulle det lige ske for dig? Det er stadig ikke gået op for mig.
Jeg ved godt, at det var det du ønskede og at det var det bedste for dig, men kan bare ikke fatte tanken ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at se dig igen. Jeg håber, at du er et meget bedere sted nu, og at du har det meget bedere end du havde her.
Vi ses engang igen når jeg heller ikke kan klare livet længere.
R.I.P min kære Lil.
Skrevet d.
27. august 2007, 20:46
×
0
×
0
×
0