Før i tiden

Før i tiden
Elskede jeg dig
Du var mit et og alt
Lige noget for mig

Kan ikke holde styr
På al den tid
Mine tanker kræsede
Om dit individ

Hånd i hånd
Så mange stunder
Alt føltes som
Et vidunder

Et blik eller et smil
Du sendte
Blev så lykkelig
Når det hændte

Men du bedrog mig
Du gjorde mig blind
Spandt så mange løgne
Lukkede mit sind

Jeg valgte at tro
Var måske naiv
Fornuften skreg nej
Men hjertet har… eget liv

Tiden kom tiden gik
Var oprørt i mit sind
Endte med en beslutning
Sagde forsvind

Men ej ville du gå
Du tiggede du bad
Så i dine øjne
Forsvandt gjorde mit had

Du og jeg fortsatte
Jeg elskede men led
Kunne ikke holde dit pis ud
Du gjorde mig ked

En dag jeg fremsatte
Et kompromis
Det var den eneste måde
Jeg kunne slippe fri

Havde det fint
Endelig fred
Troede jeg
Indtil jeg græd

Fandt ud af hvad
Du havde sagt bag min ryg
Blev dårlig ved mig selv
Du var helt forrykt

Nu… du er mig en fremmed
Prøver desperat
At holde dig væk
At få det rart

Drømmen krakelere
Holdt mig selv for nar
Var bare en af dine piger
Som du så mange har

Ved ikke hvordan
Jeg digtet ender
Hvordan alt skal gå
Hvad fremtiden bringer

Men en ting jeg ved
Afstand jeg må tage
For aldrig mere
Jeg går tilbage