Undskyld min lille skat..

Du er det bedste der er sket i mors liv nogensinde skat. Tvivl aldrig på at jeg elsker dig.

Ville ønske jeg kunne give dig livet skat. Jeg ville ofre mit eget liv for dig. Men ingen forstår mor. Ingen ved hvordan det er at være os to. Jeg ville lade dig vokse, kysse dig, kramme dig, trøste dig og elske dig for evigt. Og det vil mor gøre ligemeget hvad der sker med dig lille skat.

Jeg ved godt hvad de gør med dig på hospitalet skat. Men du skal ikke være bange, vel? Måske kan du høre mor græder, men det betyder ikke noget skat. Det er bare fordi det gør så ondt i mors hjerte.

Jeg ville ønske jeg kunne holde dig bare én gang. Så du kunne se mor. Men jeg får aldrig lov til at dufte din babyhud, kramme dig, nusse dig henover håret, kysse dig, lære dig at gå, puste på dine sår, sende dig i børnehave og tage billeder af dig på din første skoledag.

Jeg kan godt mærke du er derinde skat. Nogle gange snurrer det i mors mave, mine bryster er ømme, jeg tisser hele tiden og skælder far ud alt for tit. Men bare rolig. Mor elsker far.

Jeg dansede med dig i dag. Jeg har ikke fået en tid på hospitalet endnu skat, men der er så meget jeg skal nå at give dig inden det er for sent.

Du ville være blevet mors lille aprilbarn. Undskyld skat. Jeg græder hele tiden, for mor vil bare lade dig vokse og glæde mig over dig. Men mor må ikke skat. Mor kan ikke.