Til Minde om min bedste tid :´(

I starten var alting perfekt, du kom ind i mit hjerte med stor respekt.

Jeg kendte til din fortid og smerte, men valgte at lukke dig ind i mit hjerte.

Vi havde noget som jeg ikke kan beskrive, noget som kun få vil opleve.

Jeg husker stadig Peters baby og Sommer i Tyrol, har desværre kun minderne som en dejlig viol.

Vi trillede ned af Amagergade, og grinede, -Men- desværre er dette fortid, og vil aldrig komme igen.

Dirch brugte vi mange aftener med filmdage, nu kan jeg kun se ham alene tilbage.

Vi fandt hinanden igennem QXL, men nu er vores venskab desværre slået ihjel.

Troede du var min eneste kvinde, men endte desværre med et smukt minde.

Vi kunne betro hinanden alt og nyde hvert minut sammen, desværre valgte du at trykke på deleteknappen

Du var ikke kun min kæreste, men min bedste ven, - Alt det har jeg mistet pga. en email

Min smerte og vrede vokser inden i mig, pga. en forkert handling fra dig.

Er såret, skuffet og ikke mindst ked af – at det var mig som skulle ned ad.

Vi kunne lave alt engang, finde tv på loftet, og nyde en mj-sang.

Savnet til dig ville altid være der, men kan ikke leve med den smerte, du gjorde i mit hjerte.

Jeg prøvede virkelig, jeg prøvede at nå, men det var bare som om du ikke ville forstå.

Mit savn i Bulgarien var så stort, imens du i Danmark igen havde gjort – Det du lovede som ikke ville ske, men frygt blev desværre til realitet.

Imens jeg sendte dig roser med en kærlig hilsen, skrev du til en anden, og viste mig vejen til kisten. Livet var blevet tomt, en smerte du forvoldt. Ordene "må sige stop" var så fjernet, jeg kunne ikke forstå de faktisk var mig så nær.

Jeg husker vores samtaler i 30'er gangen, mindst 2 timer med hjertebanken.

Vores gåtur i skoven, sneen lå så smukt. Vores fodspor i sneen som med tiden ville forsvinde med årstiden fugt.

Vores dejlige nætter, som altid kom til syne, nu står jeg tilbage med en ensom dyne.

Huset på Christianshavn underholdte os, Meyer og Olsen som slås, disse tider er forbi pga. dit flirteri.

Ville gerne kæmpe videre, ville have dig i mit liv, desværre har mit hjerte sagt stop pga. mistillid.

Desværre kunne ingen se, hvad der ville ske, dit valg og beslutning er taget, sådan er det desværre, når følelser for de varme lande er indblandet.

Er så ked og langt nede, at selv jeg har svært ved at finde en glæde – En glæde som betød lige så meget som dig, nu kan jeg kun se skyggen af fortid som ramte mig.

Jeg gav dig et kæmpe ansvar, en forpligtelse du har - men skæbnen ville noget andet, at vi 2 skulle glide fra hinanden.

Det eneste jeg ønsker, er at få vores tid tilbage, men dette er nok endt. Desværre.

Kan du huske bio palads, med den go'e benplads?
Det var "dengang", men du skal nu alligevel have tak.

Hvis du vælger at rejse derned igen, ingen vil ane hvor mine smerter fører mig hen

Jeg troede jeg var din elskede, og jeg var i dit sind, desværre vandt løgnen – den som gjorde mig blind.

Jeg stolede på dig, selvom min intuition var modsat, var det dig som var min skat. Verden var åben, alt var muligt, men det var dig jeg valgte, og dagene var talte.

Simone du vil ALTID have en plads i mit hjerte... Elsker dig.

Tak for alt