Dengang, dengang er det jeg savner !

Ude i mørket, jeg vandrer i blinde,
Efter min skæbne, jeg ej kan finde.
Min skæbne, jeg ved ej hvor at lede,
Måske i det kolde rige, eller helvedets hede.

Min skæbne jeg ville ønske var,
At du og jeg igen blev et par.
Du som opfylder mine inderste drømme,
Og aldrig vil sige farvel, før dagen er omme.

Jeg kan ikke finde dig,
Måske ønsker du ikke mig?
Måske tager jeg meget fejl,
Måske, måske er det nu jeg sætter sejl.

Sætter de sejl der skal flytte min båd,
Væk fra alle de sindssyge råd.
Rådene om hvordan jeg skal glemme,
Dig, som i mit hjerte hører hjemme.

I mit hjerte, hvor jeg kun finder ro,
Hvis skæbnen var, at det blev os to.
Os to, igen, om at dele nogle glæder,
Glæderne i hinanden, som vi dem klæder.

Vi klæder hinanden med omsorg og varme,
Hvis vi igen, falder i hinandens arme.
Dine arme som gav mig tryghed,
Det siger jeg, med største ærlighed.

Hvis jeg skal fortælle dig en sandhed,
Så er du min aller største kærlighed.
Du er den som jeg føler var den bedste,
Du vil altid være bedre end de næste.

Jeg kan ikke tænkte på andet end dig,
Du som altid ville være der for mig.
Mit hjerte ville være, bare en ting,
Ligeså tom, som indersiden af en ring.

En ring som er rund, og ender aldrig,
Min kærlighed stopper, når jeg her er færdig.
Færdig med sorgen over at have mistet dig,
Over at jeg ved, at du aldrig kommer med mig.


Med mig tilbage til det paradis, jeg var i,
Selv vores venskab falder igennem, som i en si.
Mit bedste venskab, mit bedste forhold,
Uden dig, vil mit hjerte gå sammen i et fold.

Som foldes ud, af kun du,
Du som jeg elsker højere end noget andet.
Jeg har aldrig mødt nogen så vidunderlig,
Nogen mere fantastisk, dejlig og ubeskrivelig.

Jeg kan ikke forklare mine følelser med ord,
Det er ikke så nemt som du går og tror.
Det er noget af det sværeste jeg ved,
Al den smerte, al den sorg, så meget jeg led.

Led over at have mistet min eneste ene,
For uden dig, føler jeg mig så alene.
Uden dig, kan jeg ej finde mit sande jeg,
Med dig, kan jeg alt, fordi jeg elsker dig.

Jeg elskede at ligge og føle din varme krop,
Jeg kunne ligge og kigge i dine øjne uden stop.
Dine øjne, din varme krop, dine blide hænder,
Dit smil, som jeg blev varm af, mig blænder.

Hvor meget du betyder, kan jeg ej sige dig,
Men kan sige, du betyder mere end alt for mig.
Du har den største del af mit knuste hjerte,
Et eller andet sted, langt væk fra mig i det fjerne.

Når du kiggede på mig, følte jeg mig tryg,
Når du holdt om mig, og dine hænder på min ryg.
Følte at det kun var dig og mig det handlede om,
Lagde ikke mærke til hvor meget jeg følte mig tom.

Nu er jeg tom, fordi du og jeg ikke er sammen mere,
Men håber så inderligt, at dagene vil være flere !
Da jeg mærkede dig, mærkede dine hænder på mig,
Vidste jeg, at mit hjerte tilhørte, og stadig gør, dig,

Da du kyssede mig, kom jeg i det største paradis,
Med dig var der dejligt og varmt, uden, koldt som is.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden dig ved min side,
”Jeg elsker dig”, var de bedste ord fra dig at få at vide.




Du er en af de få jeg virkelig vil leve livet med,
Den, som jeg vil være sammen med, på vores sted.
Vores hemmelige sted, det er ikke så hemmeligt,
Det er dit hjerte, som er stort, og noget så vidunderligt.

Mellem to verdener man kan bygge en solid bro,
Jeg ville bygge en bro af kærlighed mellem os to.
En solid kærlighed, som ingen nogensinde kan nedlægge,
Jeg vil altid have den drøm, og den må ingen ødelægge.