Smilende kulde

Kulden er bidende harmonisk
og kaster farver af hvidt, blåt og gråt
rødt på næser og kinder
og de kvælende halstørklæder
strammer befriende varmt
og skabber en verden for sig selv

Så køen er lang og varm
varmt om hjertet den lille snaps
hvidfrossen ånde og vådklaprende tænder
dis og os og tusind farvenuancer
blot i dine smilende, forårsgrønne øjne
et håb om varme

Bilens ruder med forvrængende krystaller
vædede rødsprængte læber
en rød lyst for noget grønt
den sorte vej hvorpå vi kører
med fyge og uoplyseligt lys
ikke et ord skal siges