Mørket er overalt, opsluger og indtager min krop, mit sind.
Kærligheden er suget ud af mit liv, alene på grund af dig.
Da jeg hørte hvad du havde gjort, mistede jeg alt respekt.
Følelsen af dine arme om mig, var som en flamme mod min hud.
Dine læber mod mine, var som tusinde små knive, der skar et hul i min sjæl.
Et til ud af så mange.
Jeg ved ikke hvor længe mit sind kan holde ud.
Men nu indser jeg hvor meget du alligevel betød, men ingen respekt fik jeg.
Du satte dine egne behov højere end alt andet.
Ligeglad med hvad jeg følte og tænkte, bare du blev tilfreds.
Trods alt dette rummede jeg følelser for dig, højere end alt.
Skrevet d.
13. juli 2007, 03:52
×
0
×
0
×
0