Fjernt

Min kærlighed er svær at læse, svær at forstå, men mest af alt er den svær at skrive. Fra første dag jeg så dig, så jeg meningen med livet, meningen ved at elske, meningen med kærlighed. Jeg har aldrig i sinde drømt om hvor dejlig kærlighed kan være, for slet ikke at snakke om forelskelse, det er en følelse de fleste ikke forstår og jeg heller ikke, men følelsen er så rar og blid at det næsten suser i kroppen. Kærlighed med dig er en fantastisk ting jeg aldrig har oplevet før.

Kærlighed kan være ubeskrivelig skøn og nogen gange knap så sjov. Det sårer mig mange gange, især når sandheden bliver pakket væk og det usande kommer frem, bliver så ked af det, det skær sådan i hjertet, bliver svag, græder, man føler træng til bare at gå borte, en skuffelse der er så stor, får kærligheden til at tvivle, følelserne, de bliver væk en kort stund og kommer tilbage endnu mindre.

Svigt. En følelse jeg bare ønsker der går borte, den er ikke til at bære. Bag din blide facade er der en side jeg aldrig ønsker at se mere, den er så hård, umenneskelig, den sårer mig, skrammer mig væk, gør mig bange. Jeg frygter den. Mange spørger hvad jeg vil med livet, jeg svarer det samme ”Jeg har en drøm der er så stor, men alligevel så lille at jeg kan holde om den, den drøm ønsker jeg mig så inderligt altid der skal være der”. De spørger hvad drømmen er, jeg svarer det samme ”Drømmen er dig”.