Barndom og minder

Længe siden at jeg har været ærlig.
Hvordan skal jeg også være ærlig?
I er her jo ikke længere?
Hvem skal jeg nu snakke med?
Hvem skal jeg dele min glæde og sorg med?
Jeg ved i alle har det dårligt. Jeg savner de tider.
Men i har i det mindste hinanden.
I siger, at i er der for mig. Det ved jeg også i er.
Vores venskab er blevet over telefon og sms.
I siger, at i er der til at hjælpe. Det giver mig håb. Men når jeg sidder i den fremmede
skole og har brug for at snakke med nogen, triller der tårer ned ad mine kinder. Jeg har brug for nogle der kan holde mig oppe, fjerne min ensomhed
og angst, men jeg finder ingen. I er for langt væk fra mig, og jeg savner jer. Og
jeg elsker jer endnu mere. Ønsker vores dage tilbage, men ved det bare er en drøm og at
det altid vil forblive en drøm. men mit ønske er: - Husk de tider vi har haft,
og alt det vi har bygget sammen!