Undskyld skat

Undskyld skat! Undskyld jeg var sådan et fæ! Jeg savner dig virkelig - tro mig. Jeg har aldrig prøvet noget der gør lige så ondt som dette. Selv når jeg skærer i mig selv, gør det her mere ondt. Vores venskab må ikke ophøre nu!
Jeg ved det var forkert, men jeg fandt først ud af det, da det var for sent. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af at være en ordentlig ven? Jeg elsker dig skat, men jeg blev alt for tit i tvivl om du virkelig også elskede mig.

Du ved ikke hvor ondt det gør i mig, aller inderst inde. Det er ligesom om at få stukket tolv sylespidse knive lige i hjertet. Det stikker og det brænder. Lyt nu til mig min ven!
Jeg lover dig at jeg aldrig gør det igen! Du betød jo alt for mig - og det gør du stadig selvom jeg ikke betyder noget for dig mere! Jeg er blevet lukket ude. Ud i kulden med mig! her står jeg så og banker på døren til dit hjerte og beder om forladelse! Tilgiv mig! Jeg var et fæ! Jeg ved det!

Du vil ikke lukke mig ind, i dit hjerte. Jeg har knust de hængsler der skal gøre så døren kan åbne. Jeg var selv ude om det. Det var min skyld jeg smadrede dit hjerte.

En stille tåre triller ned af min kind, når jeg siger disse ord det ved jeg! Men nu tager jeg mig sammen og gør det - Undskyld skat, og farvel! Vi ses aldrig mere.