Ung død

Et barsk digt, og meget tankevækkende.
Noget der let kan blive set gennem fingre med. Græd stille da jeg læste det.

Jeg har faktisk ikke let ved tåre men da jeg læste dit digt om liv, smerte og død da trillede tårene ned af kinderne Mine tanker var et helt andet sted med ham på de hvide hospital senge, du burde udnøtte den evne du har til at skrive! for god det er du...
Tak for et par vidunderlige øjblikke i en anden verden!

Jeg sidder med kuldegysninger over hele min krop, dit digt rørte mig og jeg håber, at alle der læser det kan føle intensiteten i digtet. Det værste når nogen dør i en ung alder er ikke at de dør, det er at man er nødt til at anerkende dødens magt og at også unge mennesker kan dø. Da jeg var 15 år, passede jeg ofte en lille dreng, jeg elskede ham, men han døde 2 måneder gammel, da gik det op for mig at jeg også skulle dø, at jeg ikke skulle leve evigt, det var et hårdt slag, for en dengang meget sårbar pige. To uger senere døde en af mine bedste venner og da jeg startede i skolen igen efter en lang og hård sommerferie, var jeg blevet så meget mere moden, jeg havde lært at leve gennem døden. Jeg vidste at jeg var nødt til at leve hver dag som om det var den sidste, for det kunne hver dag være. I dag lever jeg stadig på den måde og det gør desværre, at jeg tiltider kommer i konflikt med mine medmennesker, for min lykke kommer i første række, men jeg har lært det på den hårde måde, man skal ikke udskyde de store beslutninger eller de store ord, for så kommer der måske aldrig en chance for at gøre eller sige det man ønsker. Jeg blev mere voksen den sommer, men rigtig voksen bliver jeg aldrig, for hver dag skal nydes, som var det min sidste.

Jeg sidder med tårer i mine øjne og ned ad mine kinder! jeg kunne alt for godt sætte mig ind i hans kamp for at leve! jeg går nemlig selv og kæmper for ikke at bukke under! et FLOT digt der udtrykker så meget at man ikke kan andet end at fælde en tåre!