Fra morgen til aften

Fra morgen til aften sidder jeg her i min seng, og tænker på dig.
Tænker på om du overhovedet tænker på mig.
Gennem timer, minutter og sekunder,
køre mine tanker i runder.
Mon du elsker mig som du påstår, eller lader du tiden vise om det går?
Jeg venter på dit opkald, men modtager intet, det føles som det største fald.
Realiteten viste jeg levede på en lyserød sky, tanken dræber mig, men mon ikke jeg sku finde en ny?
Jeg håber og beder, gennem tiden jeg leder,
Søger og venter,
på at jeg kommer fri fra disse lænker.
Jeg er lænket fast i mine egne tanker, og jeg kan mærke mit hjerte banker. Hvad blev der af mig og dig, vores kærlighed samt nærhed?
Jeg spørg dig for en sikkerheds skyld, en sidste gang.
Er det mig du vil have, er jeg din uundværlige gave?

Fra dig min skat, venter jeg svar. Indtil da må jeg gøre min psyke klar.