Savner dig
Siden det skete,
har mine tårer ikke været til at styre.
Bliver ked af det, hver gang jeg tænker på dig.
Læste lige nogle digte du havde skrevet,
og et hjerte du havde lavet.
Du var en brik i et større puslespil,
som vi aldrig nåede at samle.
Et lille lys,
en varme du var
i det store verdensrum.
Måske, helt ubetydelig for nogle
som den lille tændstik du var,
men sorgen spredte sig som smeltende lava.
Hurtigt kom frosten,
der eksploderede i diamanter i vores kroppe.
Lyset derude, skiftede i farver
som stjerner og regnbuer.
Til sidst kun mørket der var.
En dirrende tvang og lyst
men aldrig ville det gå.
Blot en tanke jeg kan forestille og håbe på.
Jeg har stirret ud i mørket,
men uden at se noget.
Jeg har følt mig tom
Forladt
Ligegyldig.
Som universets uendelighed
Mine følelser forsvandt
Ingen kærlighed
Intet had.
Min krop har været lammet,
Ude i stand til at bevæge sig
Jeg har haft mistet troen på alt
Men ej skal man give op
Man kan håbe og tro på,
at dagen i morgen bliver bedre
Du var et dejligt menneske.
Hvorfor udnyttede jeg ikke,
at være sammen med dig,
da jeg kunne?
Det er en daglig fortrydelse.
Jeg vidste du var der,
men jeg udnyttede det aldrig
Tog det hele forgivet
Kan jeg nogensinde blive tilgivet
En tåre falder fra min kind
Og ud i universet
hvor den aldrig falder til bunde.
Gid du kunne opstande
Opstande fra de døde
Som Jesus, Guds søn, gjorde.
Havde håbet på at se dig den dag i dag
Leve livet
Feste
Danse.
Spille fodbold med dig
Men det sker aldrig igen.
Du en mangel i vores hverdag,
Vi ved du er her psykisk
Men vi vil også have dig fysisk
Det er hårdt at tænke på dig
Jeg Savner
De dage
De nætter.
De mange fodboldkampe
Det vi havde sammen
Dit vidunderlige smil
Jeg savner Dit evige glade humør.
Hvis jeg dog bare havde holdt om bolden
Passet på den
Så ingen kunne komme i nærheden af den
Ingen kunne gøre skade
Gøre ondt
På den.
Jeg fortryder så inderligt
Jeg ikke holdte godt nok fast.
At jeg ikke var der, da vinden blæste.
Det er det værste -
Det værste der endnu er sket for mig.
Skrevet d.
25. marts 2007, 17:27
×
0
×
0
×
0
Det må have været svært for dig, at få alle dine følelser skrevet ned, men jeg synes det er flot gjort af dig, selvom, at det er 3 år siden, så vil sorgen foraltid være der.
Masser af ros herfra, det er et virkelig flot digt.