Tiden gik og det blev værre.
Du kæmpede så godt du kunne, men sygdommen var stærkere.
Den tog dig og du fik fred.
Fred fra smerterne.
Sidder stille her og mærker en tåre trille ned af min kind.
Jeg savner dig utrolig meget!
Brian, Fisk og Morten savner dig også meget!
De har det utrolig svært.
Når jeg går ude på den mørke vej og kigger op på stjernerne, vil jeg kigge efter den smukkeste og tænke på dig.
Vi vil altid huske dig for hvad du gjorde og hvilken god ven du var.
Vi elsker dig og vi vil aldrig glemme dig!
Skrevet til Karsten.
Skrevet d.
15. marts 2007, 00:06
×
0
×
0
×
0