Forelskelse.
Endelig. Mit hjerte banker igen. Det banker for dig.
Der var tider, hvor jeg tvivlede på, at jeg nogensinde ville kunne komme til at føle noget igen. Tider hvor alt
har syntes så mørkt. Nogle gange troede jeg ikke,
at jeg nogensinde skulle mærke legende sommer-
fugle i min mave igen. Men det gør jeg nu. Det eneste
der farer genne mit hovede, er dig.
Kærlighed.
Jeg ved ikke, hvorfor. Og jeg ved ikke, hvornår. Men
det betyder heller ingenting. For jeg har dig, og det
er jeg sikker på. Det er det eneste, der betyder
noget. Jeg har ikke styr på tiden, for tid er også
overflødigt. Du skal ikke tælles i dage; faktisk skal
du slet ikke tælles. Du skal bare være her hos mig.
Afstand.
Vi er mange kilometer fra hinanden, men alligevel
føler jeg mig tæt på dig hele tiden. Jeg ved, du
tænker på mig. Ligesom jeg altid tænker på dig.
Der har været dage, hvor jeg har grædt af længsel.
Og selvom det i selve øjeblikket føles forfærdeligt,
er det kun endnu et tegn på kærlighed.
Nærhed.
Jeg glæder mig hele tiden. Til at skulle falde i søvn
i dine arme. Til at vågne op i dine arme med ondt i
skulderen, fordi jeg absolut skal ligge i den samme
stilling hele natten. Men som så meget andet, er
det overflødigt. For at se dig smile til mig, når jeg
vender mig om og kigger på dig, opvejer alverdens
smerte.
En evighed.
En evighed er ikke noget, der skal måles i tid. En
evighed er de øjeblikke, vi ønsker at fryse fast i.
Sådan nogle øjeblikke, som for altid vil sidde fast i
vores hukommelse, og som vi altid vil kunne tænke
tilbage på og nyde igen og igen.
Men jeg vil være hos dig til evig tid. Det her må ikke
bare blive til minder, som jeg kan tænke tilbage på.
Det her skal kun være starten.
Skrevet d.
28. februar 2007, 17:11
×
0
×
0
×
0