Hadet

Rosen er sort.
Sort som mit liv.
Sort er døden og hadets farve,
det passer til mig.

Smerten er mit liv.
Har lært at miste.
Har lært at hade.
Har lært ondskabens ansigt at kende.

Tro mig et ansigt du aldrig må se,
et ansigt så fuld af ondskab.
Et ansigt der med røde øjne glor,
glor på dig og mig.

Ondskaben venter med at slå til,
venter til du er vred og såret.
Venter til du bare skal sige fra,
venter til du ej kan mere.

Da slår han til
med al sin ondskab.
Han vil fortære dig.
Tro mig det gør ondt.

Han gjorde det ved mig,
jeg er nu så fuld af had.
Han fik mig som otteårig
da jeg i første klasse gik.

Nu er jeg vred.
Skal af med det.
En dag gik det galt.
Jeg slog næsten ihjel.

Han kaldte mig luder,
da mit hoved han slog mod isen.
Jeg flippede ud.
Jeg husker ingenting.

Hans ven mig overmandede.
Den anden stak af.
Jeg ser nu frygten i hans øjne.
En frygt jeg ej vil se.

Jeg er ej en engel.
Ej heller en djævel.
Men et uhyre han kan styre.
Et uhyre der ej skal leve.

Tænker lidt på selvmord,
en udvej hvem ved?
En vej væk fra smerten.
En løsning der fjerner mig.

Min vrede blev opbygget,
opbygget i skolen.
Jeg var deres offer,
offer for ondskab og mobning.

En de ej var venner med,
en outsider i klassen.
De holdt mig udenfor.
Kun to snakkede med mig.

De to der hjalp mig.
Men skolen slutter snart.
Et år tilbage af skolen,
et år fuld af smerte.

Et år fuld af spydigheder,
et år med mobning.
Et år jeg helst var foruden,
et år jeg ej vil opleve.

Nu er min farmor død.
Endnu en jeg elskede forlod mig.
Min far vendte mig ryggen.
Han skærpede min vrede.

Jeg har ej rigtige venner.
Ej nogen at være sammen med mere.
Ingen efter niende klasse - kun mig selv.
Et liv uden venner er ikke et liv.

Jeg lever dog stadig
og håber smerten vil stoppe.
Stoppe og forsvinde
så jeg kan leve i fred.

I fred med verden.
Tror ej det vil ske.
Jeg har for meget had.
Had der vil ødelægge mit liv.

Et had jeg altid vil have.
En smerte ingen kan fjerne.
Femten år uden rigtige venner.
Er år i ikke vil kunne klare.

Men jeg har klaret det.
Klaret at leve det liv.
Klaret at leve et liv som outsider.
Et liv fuld af had.

Dog også fuldt af længsel,
længsel efter rigtige venskaber.
Længsel efter kærlighed.
En længsel der ødelægger mig.

Fjern smerten fra mig.
Fjern den så jeg kan leve.
Fjern den så jeg ej bliver et uhyre,
men et menneske som andre.

Det er min største drøm.
En drøm om venskaber.
Han drøm om kærlighed.
En drøm der aldrig vil opfyldes.