Sidste år

Smilet jeg smiler er langt fra mit.
Da du forsvandt lagde jeg en facade.
Jeg gjorde som de forventede,
jeg lader som om jeg er ovre dig.
Men det er jeg langt fra.
Hver dag der går drømmer jeg,
tænker jeg, og håber jeg
på vores tid kommer igen.

Jeg kan smile falsk,
og grine falsk nok så meget jeg vil.
Men det gør ondt indeni.
Mangler dine arme omkring mig,
mangler at du hvisker i mit øre
"jeg elsker dig, det er dig jeg vil ha'"
Mangler at vågne og se dig sove.
Mangler at hører din stemme når jeg råber "jeg er hjemme".
Savner at være din, at kunne pege inde i byen, se han er min.

Der er gået et år nu?
Du er stadig ikke min,
hvor ville jeg ønske jeg ku se dig,
fortælle dig mine følelser,
fortælle dig hva' det gør ved mig at du er væk.
Vise dig du faktisk er den jeg vil leve mit liv med.
Som tiden går leder jeg efter en ny,
en ny dreng der kan give mig de følelser du giver mig.
Men jeg leder efter en som dig,
og det findes ikke,

Overfor andre kan jeg sige
at du intet betyder,
men hvorfor græder jeg så indeni hver gang jeg ser dig,
når du kommer gående forbi mig i byen,
hånd i hånd med hende?
Hvorfor græder jeg mig selv i søvn hver nat?

Mit eneste ønske, og mit eneste håb.
Er at du en dag kommer og kigger mig i øjnene og siger " jeg elsker dig " igen!