Sidder på en sandstrand, meget tæt ved vandkanten.
Former små hjerter i sandet.
Former dem fint med følelse.
Former dit navn i dem.
Kigger på vandet skyller ind over dem, og hvisker dem ud igen.
Igen og igen former jeg de små hjerter.
Igen og igen former jeg de navne i dem, selvom jeg godt ved vandet visker
det hele ud igen.
Men i mit hjerte har du selv formet dit navn, og det er der ingen der kan
viske ud igen.
Du betyder ubeskriveligt meget.
Skrevet d.
27. december 2006, 18:13
×
2
×
0
×
2