Pust i mit liv

Du kan puste til mig så længe du gider,
men jeg har ikke tænkt mig at vælte.
For jeg vil ikke risikere at tage dig med i faldet.
På trods af at du noget så inderligt fortjener det.

Jeg har lært at jeg bare skal stole på de voksne.
Gælder det så også, når der bliver sagt at
Potenser og kvadratrødder er uadskillige,
og jeg ser os to for mit indre blik?
For jeg vil da til hver en tid være din.
Ja, altså, den der rod.
Hvis du vil være potensen.

Jeg tænkte på om ikke nok
du kunne puste så hårdt at jeg faldt?
Måske også bide, rive og
flå dig selv fra mine øjne.
For jeg tror det ville være en fordel.
Jeg kan nemlig ikke rigtig længere stå imod.
Og det gør så ondt når du...