Sammen er jeg alene

Lejligheden er fuld, dog er jeg alene. Stilheden er øredøvende. Trængslen i det tomme hjem stiger, mens jeg forsøger at bane vej mod døren. De falske smil afløses kun af de tomme samtaler. Ingen er i vejen, dog snubler jeg over deres udstrakte ben. Med et sløret blik ser jeg skarpt den udstrakte hånd, der tilbyder hjælp. Hendes blonde hår skinner i lyset inden også det forsvinder. Griber ingenting. Falder igen.