Jeg kan ikke mere

Da jeg mødte dig første gang på broen var du for mig bare en af de andre fyre, men måske lagde jeg mere mærke til dig fordi at du var så gådefuld at se på. Jeg troede at den side af dig kunne blive noget godt i længden, men det bredte sig kun til det værste mareridt som jeg kunne opleve. Alt det man hører i medierne med udenlandske mænd og deres ægteskab med danske kvinder gør ikke at man tænker at det faktisk en dag kunne blive en selv. Man opfatter det som en miniroman man kan købe på tilbud i Kvickly Ekstra, selv om der rent faktisk står øverst på bogen ”den virkelig verden”. Da jeg ikke selv havde haft et seriøst forhold med en muslimsk dreng, tænkte jeg at det med at have en kæreste som bestemte over en måtte være ”fedt” specielt den måde at måtte føle sig ”elsket” på. Men den magt de vil have har intet med kærlighed at gøre. For dem handler det kun om ære. Jeg troede at det værste der kunne ske var et lille klap på hovedet fra deres fyr, hvis de havde gjort noget ”dumt”. Begrebet ”dumt” for dem ender det ud med at alting er dumt og ”beskidt”, ens tøjstil, ens veninder, ens tanker, ens skole, ens arbejde. Alt det som ikke handlede om ham og som en dag kunne udvikle sig til at betyde mere end ham var i hans øjne noget beskidt og dermed sagt ”noget man skulle holde sig væk fra”. Så kan alle sidde og sige ”det er da også bare din egen skyld, du ved jo hvordan de er” osv. NEJ DET GØR MAN IKKE! Kærlighed gør blind, er nok det mest ægte citat der findes, for det er lige præcis det der sker. Hvis man går fra dem bliver man truet med at de vil finde en anden og gøre alt for at ”fucke” ens liv fuldkommen op. Når man lige har forladt et forhold har man vel heller ikke lyst til at høre om, at han allerede ser en anden, ikke fordi at man gerne vil have ham, men fordi det ligesom stopper helingsprocessen. Det er ligesom et sår man ikke skal pille hul på når det er ved at hele. Når disse ting så bliver til virkelighed bliver man bange for sig selv, sine følelser og det hele tagen verden. Man bliver sur over ikke at kan være ligeglad. Når man har en adfærdsvanskelighed som gør at man kan være svær at styre. Er det utrolig svært at pakke sine følelser sammen og sige ”okay, han skal ikke vide at jeg lider” Men vreden bryder ud pga. sorgen og man bliver utrolig voldelig. Jeg er nået til det punkt hvor min hjerne siger det ene og min krop noget andet. Jeg føler mig ikke hel med dig eller uden dig, så hvad er forskellen? Jeg mistede min stolthed i vores forhold da du var sammen med en tyk, grim og underlig pige samtidig med at du mødtes og gik i seng med mig. Det skræmte mig indeni, jeg frygtede at det skulle ske igen og ville derfor ikke give slip på dig. Det er ikke måden at frygte at du finder en ny, for du gør det sku igen, med eller uden mig. Så hvad gør forskellen? Jeg kan ikke være lykkelig sammen med dig mere, intet kan gøre os lykkelige igen, for vi kan ikke spole tiden tilbage til alle de dårlige episoder. Vi bliver aldrig det gode lykkelige par igen og hvis jeg skal være ærlig kan jeg ikke se mig selv leve med dig, - så hvor meget kan jeg elske dig, når jeg kan tænke sådan? Du er sku ikke den fyr jeg vil leve med, for du lader mig ikke leve. Jeg havde altid den tanke at min **** aldrig ville gøre noget dårligt i mod mig. Jeg var så skide godtroende at det er til at brække sig over. Du forvandlede dig virkelig til et sandt mareridt. Hvordan tror du det er altid at skal løbe efter dig, at skulle græde foran dig uden at blive trøstet? At vise kærlighed uden at få noget godt igen? At blive gjort til grin gang på gang? Mit hjerte kan ikke bære den smerte du giver mig hver dag. Jeg går altid og tror at du forandrer dig, men jeg har virkelig indset at du forandrer dig, men aldrig til det bedre. Jeg synes du er en rigtig sød dreng, men du er ikke noget for mig mere. Jeg har ikke brug for at lave noget dumt, det er ikke derfor jeg siger det her. Jeg siger det fordi jeg virkelig ikke kan mere, jeg er kørt så død, og jeg må tænke på mig selv nogle gange. Det der er bedst for mig er at give slip på dig og det gør jeg nu.

Alle vores minder vil aldrig være gemt dybt inde i mit hjerte.
Tak for alle de gode og dårlige dage og ikke mindst alle de opbakninger.

Jeg håber du finder kærligheden og en som kan gøre dig glad, for det kunne jeg desværre ikke.
Tak for to særlige år.