Det var som at flyve let henover alt ting, du gjorde tingene meget lettere.
Fik mig til at blive en anden, en bedre mig. Du mente det du sagde, du mener det stadig.
Du fik mig til at synke dybere end noget nogensinde kan beskrive. Du stak mig så blodet væltede ud af mit hjerte.
Du fik mig til at føle mig ligegyldig og dum. Kun fordí du var ked af det, fordi jeg havde været jordens største fjols! Jeg havde såret dig. Du var knust og du vidste ikke hvordan du skulle håndtere det. Du lod mig lide pga. min egen fejl!
Som man behandler andre, behandler de dig !
Jeg vidste jo godt det ville give problemer. De mistede tillid til mig og nu også dig. Aldrig har jeg synes noget grimt om dig. Aldrig har jeg set sådan på dig. Jeg vidste bare at jeg ikke kunne give slip.
Elsker du mig stadig?
Frygten steg dig til hovedet. Frygten om at evig og altid skulle slutte. Du blev bange og jeg i tvivl. Hvor havde jeg dig? Hvor havde du mig?
Farvel!
Udmattelsen venter mig. Jeg skal skyde, løbe og kravle i mudder. Jeg skal undvære dig. Du var som is. Ligeglad. Jeg havde såret dig.
Jeg kunne intet gøre, undskyld!
Jeg sagde farvel!
Skyldfølelse og savn!
Jeg græd uafbrudt kun pga. dig.
Efter noget tid havde du selv fået det dårligt, så du skrev hvor inderligt du elsker mig. Det forbliver evig og altid!
Jeg stopper aldrig nogensinde med at elske dig! Du er min og jeg din!
Skrevet d.
22. oktober 2006, 20:02
×
1
×
0
×
1