Hvorfor er alting så svært??

Hvordan kan det være det altid er mig der ender med at blive såret?
Hvorfor skulle man leve hvis der ingen er der elsker en??
For så er der jo intet at leve eller ånde for, intet håb, ingen glæde.
Alle hader mig. Jeg er jo bare hende ingen kan elske. Hende alle hader.

Er det bedst at elske en der ikke elsker en, end at lade være med at elske nogen?
Bør man fortælle ham det?
Eller skal man bare lade være og håbe på at der sker noget?
Hvordan kan det være jeg altid bliver overhørt og ignoreret?
Er jeg for dum?
Det er ikke altid let at skulle være glad og være smadret indvendig.

Hvorfor er det jeg forelsker mig i dem der er uopnåelige?
Jeg ved jo at jeg ikke har en chance, men alligevel bliver jeg forelsket?
Tårer løbe ned af mine kinder, men ingen spørger hvorfor?
Du sidder sikkert og tror det her er fordi jeg har ond af mig selv.
Jeg ved hvad jeg har men det føles bare ikke helt som om, at de mennesker jeg er omgivet af elsker mig.
Er det for meget at forlange at de gør det?

Burde jeg skrive det her eller skulle jeg hellere holde det for mig selv?
Ved det ikke. Hvad jeg skal gøre?
Skal jeg tage chancen – eller skal jeg lade være?
Jeg ved godt jeg ikke er klog. Jeg ved godt jeg er dum, men hvis du giver mig en chance, kunne jeg måske blive hende du mangler i dit liv. Hende du vil elske. Hende du ikke vil kunne undvære.
Men er en chance for meget?
Det kunne jo være det rigtige for dig.
Føler du det samme, eller måske det modsatte?
Hvis du bare ville fortælle mig det.
For så kunne det være jeg fik lyst til at leve igen. Lyst til at være hende jeg var engang. Dengang jeg kunne gøre hvad jeg ville og stadig blive elsket for det. Vise min personlighed uden at frygte det og stadig blive elsket.
Men hvem er så heldig?
Det er jeg ikke, og det bliver jeg heller aldrig.

Jeg ved jeg kan blive din drømmepige.
Jeg har måske ikke udseendet og heller ikke kroppen. Men jeg er også andet end bare en facade. Der er også noget bagved, men det er der ingen der ser. De ser på mig og så dumper de mig.
Jeg ved godt jeg ikke er smuk, men kan du ikke se igennem?
Kan du se at jeg også har en personlighed,
og at jeg faktisk godt kan være smuk?
Jeg har et hjerte og jeg har følelser.
Jeg kan elske dig. Føle mig såret og overset,
men det er der ikke mange der ser før det er for sent.

Ingen er perfekte og slet ikke mig.
Men du er.
Der sød og du har tålmodighed.
Du er smuk og altid klar til at hjælp.
Jeg ved godt, ay vi kun har kendt hinanden i kort tid, men vil så gerne lære dig at kende.
Jeg har ikke en chance og det ved jeg godt.
Men man har vel lov til at drømme.