Skrevet d. 28. september 2006, 03:37 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

S for smerte

Avatar af Depri
Jeg kan alt - erobre alt.
Jeg tror så meget at sukker bliver til salt.
På toppen af verden mit hjerte skal slå.
Karriere, familie - alt skal jeg nå.

Fartstriber på mit store hjerte.
Ikke tænke, kun nyde anstrengelsernes smerte.
Altid trækkes uret op før det går i stå.
Sol, måne, stjerner vil altid bestå.

Visne blomster findes ej på min plæne.
Alt kan skjules, er ekspert i det pæne.
Jeg ejer det smukkeste hvide stakit.
Ingen kan se det rådne træ er slidt.

Skyerne samles, uvejr på vej bliver himlens ry.
Solbriller på og bare knæ, jeg under parasollen søger ly.
Jeg overgiver mig til regnen, falder omkuld.
Regnen omfavner min krop, drikker mig fuld.

Jeg ville erobre bjerge, dale og have.
Nu kun tanker om forbudt trøst i min mave.
Skønheden er rejst og ej til at finde.
Udyret flyttet ind, resten er et fjernt minde.