Mit hjerte skriger og vrider sig at smerte.
Min sjæl er sort og tung.
Mine øjne er opsvulmede og på bristepunket til tåre.
Men du vil ALDRIG få at vide om min tilstand. For jeg vil heller leve med denne smerte i en tid, end at jeg vil være mærket af din afvisnig forevigt
Skrevet d.
5. februar 2002, 15:43
×
1
×
0
×
1
Aldrig
af
-NinA!-
d.
13. februar 2003, 14:53
fedt digt!