Fortabt

Fortabt står jeg uden i regnen.
Prøver og glemme det der lige er sket.
Glemme at jeg lige har mistede det hele.
Mistede min sol, min varme, min tryghed.
Alt forsvandt bare sådan ud i det blå.
Ligesom små fugleunger der flyver fra reden.
Flyver ud og ser verden og oplever en masse ting.
Men en ting er sikkert: fugleungerne kommer aldrig igen til deres mor.
Lige så sikkert er det, at jeg ikke for min sol, min varme, min tryghed igen.
Men at jeg skal leve i regne, kulde og blæst resten af mit liv.