Forvirret

Du bliver født ind i en verden.
Du opsøger den, nyder den og lever den.
Indtil en vis alder hvor du slår dig løs,
- også indeni din krop og dit sind.
Du oplever ting og bliver klogere -
opdager at de ting der ikke dræber dig,
bliver du kun stærkere af.
Du nyder, lever, fryder, yder, græder,
sørger, smiler, prøver at slappe af.
Du laver en masse fejl - men
de vil senere gøre dig til den du er og bliver.
Din hjerne og dit sårbare hjerte
fyldes med ting, der ikke kan forstås.
Du kæmper, og når alt føles godt
falder problemerne over dig igen og igen.
En sorg virker uoverskuelig,
lige indtil den er overvundet og oplevet.
Derefter ved du hvordan den skal takles igen.
Men al sund fornuft glemmes
under de uoverksuelige sorger og problemer.
Alle snakker om de ting du gør.
Samtidig med du selv skal klare problemet,
skal andre også gøre dig opmærksom på at det er forkert.
Livet er ligesom en metaltråd, en sorg er et 'knæk' på den tynde tråd.
Dette 'knæk' kan aldrig rettes helt ud igen.
Det kan glemmes, fordrives og blive mindre.
Men forsvinder aldrig.
Du kan smide tråden væk,
men ingen kan garantere dig en ny.