Glemt

Hvad skal der til
for at man bliver husket
som den er man er.
Det ender altid med man bliver glemt
men aldrig som den man var.
Er det bedst at blive glemt eller husket?
Hvad ved jeg?
Jeg bliver ingen af delene.
Hverken husket eller glemt.
Bare jeg så i det mindste blev glemt.
Men ingen gang der bliver jeg husket!
Hvad skal jeg der til for i husker mig?
Eller bedre endnu:
Hvad skal der til for at I kan glemme mig?
Måske skal man først helt væk, for at blive husket.
Og så først når man er væk
kan i ikke glemme mig.
Den tanke er fristende.
Men jeg ønsker ingen af jer sorg.
I hvert fald ikke den slags jeg har oplevet!
Sorgen man får, når man ved at personer man elsker, er væk og aldrig kommer igen!
Men bare I kunne tage at huske mig
inden jeg bliver glemt.
Glemt, for evig og altid!
Men jeg tror det er for sent.