Ham

... Never again.

Jeg lukker mine øjne.
Jeg ser tilbage på alle de løgne.
Svigen befinder sig i sindet.
Tydeligt er det ikke på skindet.

Jeg holder mig selv i hånden.
Det er lige før jeg kan mærke ånden.
Smerten breder sig gennem mig,
men det er kun for at fortælle dig.

Den måde du holdte mig på,
Fortalte mig at du aldrig ville lade mig gå.
Den måde din hånd nussede min,
fortalte at du altid vil være min.

Den måde du fortalte du elskede mig.
Jeg forklarede mig selv at det var dig
jeg ville have ved min side forever.
Men du forlod mig og gav mig et never.

Hvis du dog bare kunne forstå,
at jeg troede du aldrig ville gå.
Jeg elskede dig mere end du aner,
måske havde jeg bare lagt for mange planer.

Om fremtiden med os to.
Åh, hvor vi dog altid lo.
Nu vil jeg lade dig gå,
men det vil mit hjerte slå.

Vores lange telefonsamtaler om ligegyldige ting,
vi fattede begge ikke et pink.
Jeg nød bare din stemme.
Den vil jeg aldrig glemme.

Dine rødglødende læber der plantede sig på mine,
fik mit hjerte til at hvine.
Jeg lyttede altid til dit dybe åndedræt, når vi var sammen.
Jeg ønskede dig kun alt godt; Amen.

Duften af dit smukke hår,
får mig til at tænke på de smukke blomster sidste år.
Du gav mig en grund til at stå op hver dag,
du holdte smerten ude, ved at være mit tag.

Dine blå skinnende øjne,
fjernede alle disse løgne.
I mine drømme holder du stadig min hånd,
og du er stadig min ånd.

Det bedste der ville ske,
ville være, hvis du en dag ku se,
at du er mit et og alt.
Og at det var dig, mit hjerte fandt.