Fortabt

Forandring fryder,
siges det.
Men når alle omkring mig forandre sig
i takt med tiden,
Og jeg bare står og ser på.
Fryder det så?

Nogle tider er svære,
siges det.
Men jeg føler, jeg har mistet dem.
Vi snakker jo ikke så meget sammen mere
- mine venner og jeg.
Er det så en svær tid?

Der vil komme en tid alene,
siges det.
Men når jeg bliver ensom og alene,
og stille sover hen,
føler jeg mig efterladt og ignoreret.
Er jeg så alene?

Jeg vil altid huske dig,
siger de.
Men når der kommer andre ind i billedet
og jeg måske bliver erstattet
og vi ikke ses så ofte,
husker de mig så?

Det er sundt at kede sig,
siges det.
Men når jeg er alene
og jeg ikke føler der er nogen at snakke
eller være sammen med,
er det så sundt?

Tudefjæs,
siges der.
Men når jeg er forvirret
og hele tiden har lyst
til at sætte mig ned græde,
er jeg så et tudefjæs?

Der skal meget til at blive fortabt,
siges der.
Men når jeg føler
der ikke er nogen for mig,
og I nærmest afskyr og glemmer mig,
er jeg så fortabt?

Rigtige venner,
siges der.
Men når mine venner
kun besøger mig når jeg holder fest,
og vi ikke rigtig har noget at skrive om,
er de så rigtige venner?

Mange åer små, gør en flod,
siges der.
Men når alle de små ting
som gør jeg føler mig glemt og alene,
hober sig op,
er det så en flod?

Gå over åen efter vand,
siges der.
Men når jeg kunne have
undværet alle de anstrengelser
og har overset dem som ville mig bedst,
er jeg så gået over åen efter vand?

Prinsen kommer på den hvide hest,
siges det.
Heldigvis har jeg få,
meget klare lys forenden af min tunnel
som har hjulpet mig.
Ellers vidste jeg ikke hvor jeg var i dag.
De er mine prinsesser på den hvide hest og de betyder ALT for mig.