Nogle gange undrer jeg mig.
Over hvad?
Over hvor du har været hele mit liv og hvorfor du netop skulle træde ind i mit liv nu.
Hvad har jeg gjort siden jeg har fået lov til at møde og føle dig?
Jeg ved det ikke.
Måske er det skæbnen,
som har ført os sammen.
Men det er kun et gæt!
Jeg ved kun at:
Solens stråler minder mig om dit smil.
Dine øjne er guddommelige smukke.
Og tanken om dig gør mig lykkelig.
En lykke som er ubeskrivelig.
Men ikke uopnåelig.
Skrevet d.
25. april 2006, 02:38
×
0
×
0
×
0